I samtale med Kirico Ueda
Den japanske kunstner Kirico Ueda flyttede til London i 2016 for at studere modekommunikation på Central Saint Martins. Efter endt uddannelse boede hun på Sarabande Foundation, en velgørenhedsorganisation etableret af Lee Alexander McQueen for at støtte nye kreative kræfter. Hun bor i øjeblikket på SET Woolich, en tidligere kontorbygning i det sydøstlige London, som nu er hjemsted for 250 kunstneratelierer.
Kiricos atelier ligger på syvende sal i højhuset og har udsigt over Themsen. Det er fyldt med interessante ting: små, håndlavede keramiske skulpturer; et dukkehus, der kun afslører glimt af en miniatureverden gennem sine lige så små vinduer; en hængende, mobil skulptur bestående af metalansigter og store, udskårne figurer hentet fra et kinesisk folkeeventyr.
Nøglen til Kiricos kunst ligger i dens betydning, ikke i dens medium, da kunstneren bevæger sig mellem grafik, installation, fotografi, skulptur og fotografi. Alligevel går temaer som mytologi og folklore igen i alle hendes projekter, når Kirico bringer sin barndoms historier, figurer og redskaber ind i en kunstnerisk sammenhæng.
Kan du forklare din kreative proces?
Kirico Ueda: Jeg kan godt lide at samle historier fra forskellige dele af mit liv, hvad enten det er fortællinger fra min barndom, en historie, jeg har hørt, eller noget, der sker for mig i det virkelige liv. Så laver jeg noget research omkring den historie eller de temaer, som historien fremkalder, og bygger det visuelle eller ideen ud fra det.
Du producerer smukke hængende uroer. Hvor kommer ideerne fra?
KU:Mobilen, som jeg er fotograferet med, er inspireret af ideen om at kombinere kinetisk skulptur med skyggedukker. Jeg har lavet skyggespil før, men jeg ville prøve at sætte dem ind i en selvstændig, bevægelig skulptur, så jeg endte med at lave disse ansigter, der interagerer med hinanden, men som alle er forbundet som en del af en større struktur.
Hvilken vigtig ting har du altid på dig?
KU: Jeg har altid en notesbog med mig, så jeg kan skrive ideer ned eller lave små skitser, mens jeg går rundt i min hverdag. Jeg sætter også små stykker af billetter og brochurer fra udstillinger, jeg har været på, i den.
Hvordan flygter du fra hverdagen?
KU: Nogle gange går jeg en tur langs Themsen, da jeg bor tæt på; det hjælper mig med at friske op og nulstille.
Hvordan klæder du dig, så du føler dig godt tilpas?
KU: Jeg kan godt lide at gå i baggy tøj, fordi det er mere praktisk.
Hvordan vil dit liv ændre sig, når vi går ind i vintersæsonen?
KU: Jeg glæder mig til at læse flere bøger. Læsning hjælper mig også med at flygte og koble af fra min hverdag.